Hej til alle i dette forum det er en meget kort fortalt historie, som jeg bede om råd eller måske bare bekræftelse på om jeg er helt forkert på den.
For at kunne forstå det fra min side er i nødt til at se situationen som jeg tror på er rigtig, og det kan fortælles kort ved at i skal se morens svar tilbage til faren som det er hende selv hun skælder ud og beskylder for det skete og det der skal ske, men udlever det igennem mig…
Kan kort fortælle her at mit forhold til Maj som man her kan læses der ingen kontakt er til pt. Er forgået på samme måde som det her spil moren kører, men at forskellen på de her 2 piger er at Maj var modtagelig for manipulering i så stor grad at hun til sidst opgav, at kunne magte kampen i at bevare begge sider… jeg savner Maj meget men har fuld forståelse for hendes handling, og håber forsat på at den dag hun ikke bor under samme tag som hendes mor, at hun igen vil få et godt forhold til mig og hendes 2 halvsøstre osv.
Situationen hvor vidt er det rigtigt at kunne håndtere sådan kriser, når konsekvenserne er man bliver sat udenfor, mener først Maj som dagsdato ikke har noget som helst forhold til sin far efter mange års domino spil jeg har valgt at kalde det Majs Mor. laver med vores fælles børn hvor også de 2 halvsøstre June og Gry på min side er brikkerne.
Vises her eksempel med sms imellem mig og Moren….
Moren sender et år før Mariannes store dag konfirmation en dag hvor alle odds bør være med hendes Fars sides deltagelse uden spørgsmålstegn da Marianne er fast hos sin far mere en halvdelen af sit liv og har et meget nært og godt forhold til det, og skal lige tilføje at fik en sms fra Marianne 2 dage før hvor hun skriver Hej far så er jeg meldt til præst…
Sms fra moren Hejsa Marianne skal konfirmeres den 28. Maj næste år sammen med de andre fra klassen Jeg regner med du gerne vil være med til at finde ud af hvordan og hvorledes og planlægge eller???
jeg svare tilbage…
Det kan du tro jeg gerne vil...med mindre det bliver et problem at vi 2 bliver enige om økonomi samt at MaJ ikke har et problem med det ... Jeg har forslag om eventuelt lokalet herover samt om det kunne være i orden at June og Gry samt jeg står for kjolen eventuelt ??? Ved ikke om en far må være med til sådan noget men som sagt ikke noget krav :-)
Positive forhåbningerne kommer i mine tanker og for første gang ser jeg muligheden i at kunne deltage i Mariannes store dag samt en mulighed for at kunne åbne et forhold til resten af fremtidige deltagelse vedr. Marianne og måske en åbning til at Maj igen kan få kontakt til sin far og 2 store søstre osv.
JEG beder faktisk om et positivt svar tilbage og mærker mig selv være opstemt af håb...
Endelig kommer svaret tilbage fra Moren…
MAJ har ikke noget problem Det er Mariannes dag og MAj ved godt hvordan man skal opføre sig Hun er ikke lige som jer MAJ er Mariannes søster og åbenbart den eneste hun har så det er hende og Marianne der har første ret I har selv lagt vejen Maj og Marianne har dette sammen Marianne ønsker Brydegården Er du med er det halvt og halvt Marianne har fundet den kjole hun ønsker Ikke noget jeg har blandet mig i Hun træffer sine egne valg og beslutninger Det er mig der har svært ved jeres forskelsbehandlinger ikke Maj Det er jeres valg i er gået glip af så meget at I har ønsket det er ude for min forståelse Marianne skal have en god dag og det er hvad der tæller Opstår der problemer lukkes porten jeg gider ikke spilde tiden og splittes Marianne er det kun hende I rammer ikke os og jeg er ikke bleg for at skære igennem
Jeg ved ikke hvorhenne der står i det svar at jeg er ønsket og hvor min planlægnings deltagelse er… Eller hvordan jeg nogensinde skulle kunne svare positivt tilbage og siger ok klart jeg gerne forsat vil lege med???...
MEN RESLUTATET ENDER STORT SET MED AT MOREN VINDER DEN HER SITUATION VED AT JEG IGEN KAN HÅNDTERE DET UDEN AT BRYDE SAMMEN LIGESOM DE MANGE ANDRE SITUATIONER JEG HAR VÆRET BRAGT I HVOR JEG MENER HAR HANDLED UD FRA BØRNENES TAV… OG DERVED FUNDET LØSNINGER TIL AT BØRNENE HAR KUNNE BEVARE ET FORHOLD TIL BEGGE DERES FORÆLDRE OG MÅ SE I ØJENE AT MARIANNE SÅ ER NØDT TIL AT HAVE 2 FESTER SOM DEN ENESTE LØSNING…
Men er det det rigtige eller kan nogen hjælpe mig med en anden løsning…
Jeg kan ikke se mig selv deltage i morens total manglen på fornuft eller hvad det er for et spil hun kører, hvor en konfirmation som er datteren Marianne hvor der ikke er noget negativt moren på nogen måder kan hagle mig ned på eller beskylde mig for skal afholdes…
Jeg kalder det afmagt af største karat da den eneste løsning som jeg ser det, er at nogen andre end mig skal bryde igennem morens domino spil for at gøre en forskel, og her er jo kun de 2 søstre Marianne og Maj hvilke jeg jo ikke kan overlade eller tage beslutningerne for…
Eller er det mine evner at kunne håndtere de her situationen der er forkert… skal jeg i virkeligheden bryde sammen totalt før nogen andre kan hjælpe til med at vende det her domino spil…
Takker for svaret … det handler jo ikke om at have min datter har jo Marianne fast 7 dage her og 7 dage hos sin mor… og sådan var det også med Maj før moren s spil satte en stopper for det... hun er nu 18 år … Pigerne er for store til at amtet kan gøre ret meget og at sætte dem op imod deres mor vil jeg ikke byde dem…
Kopi af besked:Oprindelig indsendt af C.J.
Hej Oleus51...........Og velkommen til Astro.
Det er en rigtig træls situation at stå i, og det bliver aldrig anderledes, før du går gennem Amtet eller hvad de hedder nu. Men det er også den eneste mulighed for at få din datter at se jævnligt, og have lidt indflydelse. I dag har du som far, lige så meget ret til barnet som moderen.....Sådan var det ikke for ganske få år siden.
Hvorfor spørger du mig, om jeg vil deltage i en planlægning, som allerede er fuldført, og den eneste reelle indflydelse jeg har mulighed for at få, er retten til at betale 50% af gildet....
M.V.H....Benny..
Når utak er værtens løn, hvad får værtinden så - Hun får de små stød værten giver.
Generelt forstår jeg ikke, at nogle kvinder som får "forældre" retten til børnene i skilsmisse sager, oftest bliver til nogle uudholdelige EGOISTER, som for enhver pris holder på, at manden ikke må se børnene mere end højst nødvendigt.
De kvinder er oftest parate til med få minutters varsel at beskylde manden for alt fra druk til pædofili, hvis der opstår en konflikt. Men manden kan blot tage en anelse hævn:
Og det er at kontakte kvindens arbejdsplads og bede chefen om at holde lidt øje med hende. En "beskyldning" om mistanke om psykisk ubalance overfor børnene og evt. på arbejdspladsen plejer gerne for sådanne kvinder at være en periodisk karriere bremse.
Mvh
Sømanden
Kopi af besked:Oprindelig indsendt af oleus51
Takker for svaret … det handler jo ikke om at have min datter har jo Marianne fast 7 dage her og 7 dage hos sin mor… og sådan var det også med Maj før moren s spil satte en stopper for det... hun er nu 18 år … Pigerne er for store til at amtet kan gøre ret meget og at sætte dem op imod deres mor vil jeg ikke byde dem…
Kopi af besked:Oprindelig indsendt af C.J.
Hej Oleus51...........Og velkommen til Astro.
Det er en rigtig træls situation at stå i, og det bliver aldrig anderledes, før du går gennem Amtet eller hvad de hedder nu. Men det er også den eneste mulighed for at få din datter at se jævnligt, og have lidt indflydelse. I dag har du som far, lige så meget ret til barnet som moderen.....Sådan var det ikke for ganske få år siden.
hmm den er rigtig svær den der ... har selv været kastebold som barn hos mine egne forældre ... min mor sku man også spille efter hendes pibe ellers stejlede hun også og nægtede min far at se os ... pas på hvordan du gir modstand fra dig hvis hun har en klemme på din datter ... hvis hun er (undskyld sproget) så psykotisk oveni hovedet så vil hun 100 % lade det gå udover din datter ... eller manipulere med hende på den måde at sige din far er dit og dat og har gjort og sagt sådan og sådan .. det du kan gøre er at spørge din datter uden at virke for nysgerrig, hvordan har du det eller hvordan går det ellers med dig . ikke spørge ang. hvordan det går derhjemme du ved ikke om moren udspørger hende hver gang hun har været hos dig .. men spørge hende om det , de første par gange vil hun nok svare det går fint eller det går ok . men så spørg hvad med mener du med ok/fint efter et par gange du har spurgt hende og så kan det være hun lukker op ... og det er der du skal sætte dig i lytte position og trøste om nødvendigt. ikke noget med at fortælle hende hvad du syntes om hendes mor, og på et tidspunkt når hun har snakket med dig i et stykke tid kommer hun selv og siger nu det fanme nok nu vil jeg ikke bo der mere . det kan godt tage lang tid før hun åbner sig op. og for så meget mod. men vær tålmodig. min far var tålmodig overfor mig og han var hjælpen til at jeg flttede fra min mor som var akurat ligesådan. ved ikke om det kan hjælpe men detda værd at prøve for din datters skyld . noget helt andet svar til benny: det er ikke alle børn der ender lige som deres mor fordi de bor der jeg afskyr alt hvad hun fortager sig og hvordan hun opføre sig!!
Kan nogen sætte sin ind i denne situation...
Skrevet - 03 maj 2010 : 11:12:46
