Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER
Alle kender oplevelsen af dage, hvor alt, hvad man gør, synes at være rigtigt, og så – desværre også – dage, hvor det modsatte er tilfældet. Hvor alt, hvad man gør, er forkert eller går galt. Det er ikke noget nyt; mennesket har længe forsøgt at kortlægge udfaldene af handlinger og følelser. Selv Hippokrates, lægevidenskabens grundlægger, rådgav for 2400 år siden sine studenter og kolleger til at observere ”gode” og ”dårlige” dage, både hvad angik sundhed og sygdom. Han bad dem om at bruge deres egne observationer og erfaringer, når de skulle rådgive og behandle patienter.
Selvom mennesket forstod, at det reagerede, følte og tænkte forskelligt
på forskellige tidspunkter, stod dette fundamentale spørgsmål
ubesvaret hen i århundrede. I slutningen af det nittende århundrede
blev spørgsmålet imidlertid fundamentalt for Dr. Hermann Swoboda,
psykologiprofessor ved universitetet i Wien. Ansporet af sine forskningsresultater
spekulerede han på, om der var en regelmæssighed eller rytme i
disse fundamentale skift i menneskets reaktionsmønstre. Swoboda var
åbenbart imponeret af John S. Beards rapport om stykket mellem svangerskab
og fødsel og af Wilhelm Fliess’ publikation om menneskets iboende
tvekønnethed. Swoboda præsenterede i sin første rapport
ved Wiens universitet følgende:
”Man behøver ikke at have levet længe, før man begynder
at forstå, at livet er en tilstand af konstant forandring. Denne erkendelse
er ikke en refleksion over ændringer i vores skæbne eller i de
forandringer, som sker gennem forskellige livsstadier. Selv hvis man kunne
leve et liv fuldstændigt afsondret eksterne påvirkninger, et helt
liv uden noget som helst, der kunne forstyrre, ville livet aldrig være
det samme dag efter dag. Selv om man er underlagt de bedste omstændigheder,
kan ens helbred ikke undgå nogle gange at være bedre end andre
– og omvendt.”
Gennem hans indledende forskning i 1897-1902 noterede Swoboda tilbagevendende
smerter og hævelser, som man kender det fra insektbid. Han opdagede
en regelmæssighed i feber, i sygdomsudbrud og i hjerteslag – det
samme fænomen, som Fliess havde omtalt i et medicinsk tidsskrift, og
som førte til opdagelsen af nogle basisrytmer i mennesket på
hhv. 23 og 28 dage.
Swoboda var dog som psykolog mest interesseret i at finde ud af, om menneskets
følelser og handlinger var påvirket af cyklusser, og om disse
cyklusser kunne forudsiges. Resultaterne af hans vedholdende forskning resumerede
han selv med disse ord:
“Vi ville ikke længere spørge, hvorfor mennesket reagerer
på den ene eller den anden måde, fordi vi har lært at genkende
hans handlinger ud fra periodiske forandringer. Vi vil også have forstået,
at menneskets reaktioner til en vis grænse kan forudsiges. Sådan
en form for psykoanalyse kunne kaldes for ”bionomisk”, fordi psykologen
– som i kemi, hvor forskeren kan beregne resultatet af en formel –
kan beregne de kommende forandringer hos en bestemt person.
Swoboda var en analytisk tænker og systematisk indsamler. Hans nøjsomme
forskning i psykologi og periodicitet frembragte overbevisende grundlag for
eksistensen af livsrytmer. Hans udviste en dyb interesse i studier af drømme
– og spørgsmålet om, hvor de kommer fra. Han noterede sig
også, at melodier og idéer ofte ville blive gentaget i ens tanker
efter periodiske intervaller, generelt fordelt på 23- og 28-dages-rytmer.
Da Swoboda ledte efter disse rytmers oprindelse, begyndte han at notere fødselstidspunkter
blandt sine patienter, og han opdagede, at unge mødre ofte havde tidspunkter,
hvor de nærede særlige bekymringer for deres barns helbred gennem
visse perioder efter fødslen. Han ræsonnerede sig frem til, at
dette fænomen, som ofte hang sammen med barnets modvilje mod at indtage
næring, havde en indre logik. På disse dage var tempoet for fordøjelse
og udskillelse åbenbart langsommere end normalt. Han rådede mødrene
til ikke at være bekymrede, da disse periodiske ”kriser”
kun kunne betragtes som en del af en naturlig udvikling. Lignende tilbagevendende
rytmer blev observeret i forhold til astmaanfald.
Swobodas første bog var Die Perioden des Menschlichen Lebens (Perioderne
i menneskets liv). Denne bog blev efterfulgt af Studien zur Grundlegung der
Psychologie (Studier i psykologiens grundlæggelse). Swoboda designede
en nem regel, med hjælp af hvilken det var nemt at finde ”kritiske”
dage i en hvilken som helst persons liv – når bare fødselsdatoen
var kendt. Med denne forsøgte han at lette sin forskning og for at
opmuntre andre forskere og læger til at føre optegnelser over
disse matematiske rytmer hos patienter og forsøgspersoner. Han lancerede
denne metode i Die Kritischen Tage des Menschen (Menneskets kritiske dage).
Hans grundigste værk var en 576-siders bog med titlen Das Siebenjahr
(Det syvende år), som indeholder matematiske analyser af 23- og 28-dages-cyklusser
og af deres gentagelse fra fødslen og videreførelse gennem flere
generationer. Med dokumentation fra flere hundrede familier forsøgte
han at bevise, at de store begivenheder i livet som fødsel, sygdom,
hjerteslag og død faldt på periodiske dage og var påvirket
af familierelationer.
