Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER
I det 19. århundrede begyndte
de første studier i livsrytmer og -cyklusser. Disse studier blev senere
kaldt biorytmer. Selve ordet biorytme består af to græske ord:
bios, som betyder liv, og rytmos, som betyder en konstant eller periodisk
takt. Teorien bag biorytmer definerer og omhandler tre basiscyklusser i livet:
fysik, følelser og intellekt.
Wilhelm Fliess var en højt
respekteret og prominent læge i Berlin. Han lavede pionerarbejdet med
biorytmer i 1890’erne. Fliess observerede 23- og 28-dages-rytmer hos
mange af hans patienter, og han begyndte at samle statistik på forekomsterne
af feber, børnesygdomme og risici for sygdomme eller død. Med
disse statistikker i hånden mente Fliess, at han havde identificeret
rytmer, som var fundamentale i menneskets livs.
Fliess opdagede senere to store
biorytmeteorier: Den første, at naturen har givet mennesket et indre
ur, som begynder at tikke ved fødslen, og som fortsætter livet
igennem. Den anden, at et af disse ure regulerer en 23-dages-cyklus, som influerer
menneskets fysiske tilstand, og et andet regulerer en 28-dages-cyklus, som
influerer på følelser og på grader af følsomhed.
Som den belæste mand, han
var, spekulerede Fliess over, hvorfor mon disse to rytmer herskede –
og hvordan. Han troede, ligesom vi gør i dag, at mennesket grundlæggende
har begge køn i sig og altså både indeholder kvindelige
og mandlige elementer. Fliess kaldte den 23-dages-cyklus for den maskuline
cyklus, da den påvirker styrke, udholdelighed og vitalitet. Han betragtede
den 28-dages-cyklus som feminin, da den styrer følsomhed, intuition,
kærligheder og kreativitet – altså hele det følelsesmæssige
spektrum.
Efterfølgende forskning
har genoptaget Fliess’ idéer med 23-dages fysiske og 28-dages
følelsesmæssige cyklusser. Naturligvis ville kun få i dag
anerkende, at alle fysiske elementer er maskuline, og at alle følelsesmæssige
områder er feminine. I stedet for ser vi nu begge elementer som karaktertræk
hos begge køn.
Wilhelm Fliess skrev udførligt
om biorytmeteori, men den matematik og statistik, han benyttede til at underbygge
det, var så kompleks, at få mennesker gad undersøge og
sætte sig ordentligt ind i hans værker. Alligevel hang hans basisidéer
ved. Idéen om en periodisk rytme i mennesket skabte en betragtelig
kontrovers mellem hans kolleger. En kontrovers, som stadig eksisterer den
dag i dag. Mange videnskabsfolk har accepteret det faktum, at menneskets fysiske
og følelsesmæssige tilstand er i en konstant bevægelse,
men mange anerkender ikke, at disse forandringer er påvirkede af regulære
biologiske cyklusser, som begynder ved fødslen.
En af Fliess’ samtidige,
som bevarede en åbenhed over for hans idéer, var Sigmund Freud;
en mand med revolutionerende idéer inden for sit eget område.
Tidligt i karrieren viste Freud stor interesse og beundring for Fliess’
teorier, og de to blev hurtigt nære venner. 184 breve fra Freud til
Fliess er siden hen blevet udgivet. Desværre er svarene fra Fliess forsvundet.
Vigtige idéer har en tendens
til at sprede sig hurtigt i den videnskabelige miljø. Dr. Hermann Swoboda,
professor i psykologi ved universitetet I Wien, læste Fliess’
værker, da han selv var en ung mand, og i slutningen af århundredet
var det ham, der forskede, underviste og skrev om biorytmer. Swoboda havde
fundet frem til en regelmæssighed i forekomsten af drømme og
tankeprocesser – og tilsvarende i feber, astma, hjerteslag og sygdomsudbrud,
og han mente, at hans egne opdagelser bekræftede Fliess’ observationer
af 23-dages- og 28-dages-cyklusser. Swoboda bidrog til teorien med opdagelsen
af ”den kritiske dag”, når cyklussen skifter fra høj
til lav. Det er for de fleste menneskers vedkommende typisk en dag med ustabilitet
og stress.
Andre gange ser vi de samme mennesker
have mere energi, vitalitet og følelsesmæssig kontrol. Det er
de dage, hvor følelsesaspektet er lavt. Og det er disse dage, hvor
vi reagerer fuldstændigt uventet over for problemstillinger og andre
personer.
Der er mange mennesker, som støtter
biorytmeteorien. Bertram Brown, som er leder af National Institute of Mental
Health, har udtalt: "Biorytmer har stor gyldighed. De hjælper med
at forklare alt fra, hvorfor vi har en dårlig uge, til spændende
videnskabelige spørgsmål som f.eks. de forskellige virkninger,
som meditation kan have, alt efter hvornår man udfører det.”
Douglas Kelley, en statistiker
hos det amerikanske National Safety Council, er citeret for følgende:
"Da kemien var på det stadie, hvor biorytmer er i dag, blev det
kaldt alkymi. Men alkymi blev til kemi, og inden for 50 år vil forskning
kunne gøre det samme for biorytmer.”
På den anden side finder
vi Colin Pittendrigh, som er en ekspert i biologiske rytmer ved Stanford University.
The Washington Post har citeret ham for dette: "Jeg betragter dette område
som fuldstændigt, totalt umodent bedrageri. Jeg ved virkeligt intet
om det, fordi vi ikke har været I stand til at undersøge det
til bunds. Men jeg betragter enhver, som tilbyder at forklare mit liv ud fra
23-dages-rytmer som en numerologisk nørd – på linje med
en, som ønsker at beregne prisudsvingene på råjern med
11 decimaler.”
Mellem disse modstandere og tilhængere
og manglende tilfredsstillende kliniske metoder til at efterprøve teorien
er en alternativ procedure. Nemlig selv at prøve at forholde rytmerne
med livssituationer og notere resultaterne – frem for konstant blot
at bortkaste det som nonsens. Denne alternative metode er hermed anbefalet
læserne! Rent faktisk kan man sammenligne måden at forholde sig
til biorytmer med måden at forholde sig til vejrudsigten. Prognoserne
kan ikke bevises. Men det er for vigtigt og for brugbart for den enkelte i
hverdagen til blot at afvise eller overse. Jeg medbringer måske en paraply
I morgen, selvom det viser sig, at solen skinner. Alligevel vil jeg stadig
føle det som et plus, at jeg var forberedt på regn. Jeg ved også,
at den næste vejrudsigt sikkert vil være pålidelig.
Dette er ikke enestående
omstændigheder for mennesket. Det kan altid vælge mellem det objektive
og subjektive, mellem det, det kan føle, og det, det kan erkende. Fakta
versus fantasi. Det økonomiske og det sociale menneske er perfekte
eksempler. De kan ikke udelukkende agere gennem rationalitet, fordi der ikke
eksisterer beviser og faste handlingsplaner for alle de områder, de
bevæger sig inden for, og alle de situationer, de skal forholde sig
til. Det økonomiske menneske må – ligesom det biorytmiske
menneske – have adgang til fuld information. At være fuldt informeret
er at kende alle de handlingsmuligheder, som han står over for. Imod
dette kriterium er det dumdristigt fuldstændigt at ignorere eller benægte
at undersøge biorytmeteori. En hastig beslutning, som laves uden tanke
for tiden før eller efter, når den mentale kapacitet måske
er lav, er kendetegnet ved irrationalitet. Det skyldes ofte den manglende
evne til at overskue alle faktorer og mulige handlemuligheder.
Biorytmeteorien giver ikke et svar. Den klarlægger det rum, du kan handle inden for. Og så kan du vælge, om du vil tro på det eller ej – ligesom med vejrudsigten.
