Biorytmer - lidt historie

Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER

I det 19. århundrede begyndte de første studier i livsrytmer og -cyklusser. Disse studier blev senere kaldt biorytmer. Selve ordet biorytme består af to græske ord: bios, som betyder liv, og rytmos, som betyder en konstant eller periodisk takt. Teorien bag biorytmer definerer og omhandler tre basiscyklusser i livet: fysik, følelser og intellekt.

Wilhelm Fliess var en højt respekteret og prominent læge i Berlin. Han lavede pionerarbejdet med biorytmer i 1890’erne. Fliess observerede 23- og 28-dages-rytmer hos mange af hans patienter, og han begyndte at samle statistik på forekomsterne af feber, børnesygdomme og risici for sygdomme eller død. Med disse statistikker i hånden mente Fliess, at han havde identificeret rytmer, som var fundamentale i menneskets livs.

Fliess opdagede senere to store biorytmeteorier: Den første, at naturen har givet mennesket et indre ur, som begynder at tikke ved fødslen, og som fortsætter livet igennem. Den anden, at et af disse ure regulerer en 23-dages-cyklus, som influerer menneskets fysiske tilstand, og et andet regulerer en 28-dages-cyklus, som influerer på følelser og på grader af følsomhed.

Som den belæste mand, han var, spekulerede Fliess over, hvorfor mon disse to rytmer herskede – og hvordan. Han troede, ligesom vi gør i dag, at mennesket grundlæggende har begge køn i sig og altså både indeholder kvindelige og mandlige elementer. Fliess kaldte den 23-dages-cyklus for den maskuline cyklus, da den påvirker styrke, udholdelighed og vitalitet. Han betragtede den 28-dages-cyklus som feminin, da den styrer følsomhed, intuition, kærligheder og kreativitet – altså hele det følelsesmæssige spektrum.

Efterfølgende forskning har genoptaget Fliess’ idéer med 23-dages fysiske og 28-dages følelsesmæssige cyklusser. Naturligvis ville kun få i dag anerkende, at alle fysiske elementer er maskuline, og at alle følelsesmæssige områder er feminine. I stedet for ser vi nu begge elementer som karaktertræk hos begge køn.

Wilhelm Fliess skrev udførligt om biorytmeteori, men den matematik og statistik, han benyttede til at underbygge det, var så kompleks, at få mennesker gad undersøge og sætte sig ordentligt ind i hans værker. Alligevel hang hans basisidéer ved. Idéen om en periodisk rytme i mennesket skabte en betragtelig kontrovers mellem hans kolleger. En kontrovers, som stadig eksisterer den dag i dag. Mange videnskabsfolk har accepteret det faktum, at menneskets fysiske og følelsesmæssige tilstand er i en konstant bevægelse, men mange anerkender ikke, at disse forandringer er påvirkede af regulære biologiske cyklusser, som begynder ved fødslen.

En af Fliess’ samtidige, som bevarede en åbenhed over for hans idéer, var Sigmund Freud; en mand med revolutionerende idéer inden for sit eget område. Tidligt i karrieren viste Freud stor interesse og beundring for Fliess’ teorier, og de to blev hurtigt nære venner. 184 breve fra Freud til Fliess er siden hen blevet udgivet. Desværre er svarene fra Fliess forsvundet.

Vigtige idéer har en tendens til at sprede sig hurtigt i den videnskabelige miljø. Dr. Hermann Swoboda, professor i psykologi ved universitetet I Wien, læste Fliess’ værker, da han selv var en ung mand, og i slutningen af århundredet var det ham, der forskede, underviste og skrev om biorytmer. Swoboda havde fundet frem til en regelmæssighed i forekomsten af drømme og tankeprocesser – og tilsvarende i feber, astma, hjerteslag og sygdomsudbrud, og han mente, at hans egne opdagelser bekræftede Fliess’ observationer af 23-dages- og 28-dages-cyklusser. Swoboda bidrog til teorien med opdagelsen af ”den kritiske dag”, når cyklussen skifter fra høj til lav. Det er for de fleste menneskers vedkommende typisk en dag med ustabilitet og stress.

Andre gange ser vi de samme mennesker have mere energi, vitalitet og følelsesmæssig kontrol. Det er de dage, hvor følelsesaspektet er lavt. Og det er disse dage, hvor vi reagerer fuldstændigt uventet over for problemstillinger og andre personer.

Der er mange mennesker, som støtter biorytmeteorien. Bertram Brown, som er leder af National Institute of Mental Health, har udtalt: "Biorytmer har stor gyldighed. De hjælper med at forklare alt fra, hvorfor vi har en dårlig uge, til spændende videnskabelige spørgsmål som f.eks. de forskellige virkninger, som meditation kan have, alt efter hvornår man udfører det.”

Douglas Kelley, en statistiker hos det amerikanske National Safety Council, er citeret for følgende: "Da kemien var på det stadie, hvor biorytmer er i dag, blev det kaldt alkymi. Men alkymi blev til kemi, og inden for 50 år vil forskning kunne gøre det samme for biorytmer.”

På den anden side finder vi Colin Pittendrigh, som er en ekspert i biologiske rytmer ved Stanford University. The Washington Post har citeret ham for dette: "Jeg betragter dette område som fuldstændigt, totalt umodent bedrageri. Jeg ved virkeligt intet om det, fordi vi ikke har været I stand til at undersøge det til bunds. Men jeg betragter enhver, som tilbyder at forklare mit liv ud fra 23-dages-rytmer som en numerologisk nørd – på linje med en, som ønsker at beregne prisudsvingene på råjern med 11 decimaler.”

Mellem disse modstandere og tilhængere og manglende tilfredsstillende kliniske metoder til at efterprøve teorien er en alternativ procedure. Nemlig selv at prøve at forholde rytmerne med livssituationer og notere resultaterne – frem for konstant blot at bortkaste det som nonsens. Denne alternative metode er hermed anbefalet læserne! Rent faktisk kan man sammenligne måden at forholde sig til biorytmer med måden at forholde sig til vejrudsigten. Prognoserne kan ikke bevises. Men det er for vigtigt og for brugbart for den enkelte i hverdagen til blot at afvise eller overse. Jeg medbringer måske en paraply I morgen, selvom det viser sig, at solen skinner. Alligevel vil jeg stadig føle det som et plus, at jeg var forberedt på regn. Jeg ved også, at den næste vejrudsigt sikkert vil være pålidelig.

Dette er ikke enestående omstændigheder for mennesket. Det kan altid vælge mellem det objektive og subjektive, mellem det, det kan føle, og det, det kan erkende. Fakta versus fantasi. Det økonomiske og det sociale menneske er perfekte eksempler. De kan ikke udelukkende agere gennem rationalitet, fordi der ikke eksisterer beviser og faste handlingsplaner for alle de områder, de bevæger sig inden for, og alle de situationer, de skal forholde sig til. Det økonomiske menneske må – ligesom det biorytmiske menneske – have adgang til fuld information. At være fuldt informeret er at kende alle de handlingsmuligheder, som han står over for. Imod dette kriterium er det dumdristigt fuldstændigt at ignorere eller benægte at undersøge biorytmeteori. En hastig beslutning, som laves uden tanke for tiden før eller efter, når den mentale kapacitet måske er lav, er kendetegnet ved irrationalitet. Det skyldes ofte den manglende evne til at overskue alle faktorer og mulige handlemuligheder.

Biorytmeteorien giver ikke et svar. Den klarlægger det rum, du kan handle inden for. Og så kan du vælge, om du vil tro på det eller ej – ligesom med vejrudsigten.

Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER