Biorytmer - Sindets rytmer

Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER

Det, som har gjort studiet af biorytmer så fascinerende, er den kendsgerning, at dele af de understøttende beviser var opdaget af forskere, som ikke kun ikke kendte hinanden, men som ikke engang var klar over det arbejde, der allerede var gjort inden for området. Alligevel var resultaterne bemærkelsesværdigt konsistente og opmuntrende, og nye retninger og dimensioner har fortsat vist sig og er blevet tilknyttet biorytmeteorien. Man kan sige, at det blev til biorytmeteoriens tredje regel: sindets rytme.

I løbet af 1920’erne samlede lægen og læreren Alfred Teltseher et stort antal præstationsrapporter fra gymnasie- og universitetsstuderende i Innsbruck. Selv studerede han naturen såvel som matematikken, og Teltseher undrede sig over, hvorfor de studerendes intellektuelle kapacitet syntes at variere over tid, og han tænkte, om det var muligt at finde et underliggende mønster.

Åbenbart kunne han selv på det relativt begrænsede grundlag, han byggede sine konklusioner på, finde et præcist mønster. Teltscher konkluderede, at de studerendes intellektuelle ”højdepunkter og nedture” fulgte en 33-dages cyklus. Han mente, at det var i disse perioder, at en studerende bedst kunne tilegne sig ny viden, og – omvendt – var der i andre perioder, hvor evnen til at tænke nyt, hurtigt og klart simpelthen ikke fungerede. Hans kolleger og lægevidenskabelige samtidige afskrev hans rytmeteori og mente i stedet, at der var tale om periodisk afsondring af kirtler, som påvirkede hjernecellerne.

I mellemtiden, på den anden side af det atlantiske ocean, fandt en lignende forskning sted. Ved University of Pennsylvannia arbejdede Dr. Rexford Hersey sammen med Dr. Michael John Bennett på lignende undersøgelser mellem 1928 og 1932. Hersey skrev om opdagelsen af den 33- og 35-dages rytme, som blev opdaget ved at undersøge følelsesudsving hos arbejdere ved statsbanerne over månedlange perioder. Hans resultater blev publiceret i hans bog “Workers Emotions in Shop and Home”. Donald A. Laird, som var leder af det psykologiske laboratorium ved Colgate University, gennemgik Herseys opdagelser i en artikel, som var i Review of Reviews, april 1935. Titlen var "The Secrets of Our Ups and Downs", og den blev siden genoptrykt i Reader's Digest, August, 1935. Laird konkluderede:

For de fleste mennesker er humørsvingninger et evigt puslespil. Ingen ved, hvordan eller hvornår de kommer eller går. Videnskaben har for nylig opdaget, at humørsvingninger ikke blot afgøres af tilfældigheder. De er ikke, som vi længe har troet, simple reaktioner på succes eller fiasko i forhold til de mål, vi har sat os. Faktisk gror de inde i os som et direkte resultat af vores emotionelle energier. Det er blevet bevist, at vores krop og sjæl producerer, gemmer og bruger vores emotionelle energi i regelmæssige rytmer.

Lairds kommentarer formåede desværre ikke at fange opmærksomheden hos hverken offentligheden eller i det videnskabelige miljø.

Et lignende forsøg fandt sted et tiår senere af Myron Sterns, som skrev for Redbook i 1945 og under titlen ”Do You Know Your Emotional Cycles?" forsøgte at skabe opmærksomhed om resultaterne. En måned senere brugte Reader's Digest artiklen, og Stearns citerede Hersey for at have sagt følgende: "Få mennesker lægger mærke til min bog – med undtagelse af nogle fremsynede ledere ved Pennsylvania Railroad Company, som har støttet mit arbejde fra begyndelsen." Hersey var også citeret for, at "alle ved, at vi har op- og nedture, men vi ved ikke, hvad de skyldes.”

Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER