Tilbage til Biorytmeforsiden - KLIK HER
Det utrolige er, at alt imens Swoboda
koncentrerede sig om de psykologiske studier i menneskets livsrytmer, var
der i Berlin en praktiserende læge ved navn Wilhelm Fliess, som var
ved at samle et større datamateriale, der skulle bekræfte 23-dages-
og 28-dages-cyklusser, som han havde observeret, mens han diagnosticerede
sine patienter. Fliess var hals- og næsespecialist, men hans lægevidenskabelige
og biologiske interesser rakte vidt omkring. Han besad en stor viden inden
for mange videnskabelige områder, og han var derfor valgt som præsident
for Germanic Academy of Sciences i 1910.
Fliess havde en stor og blomstrende praksis i Berlin, og han var efterspurgt som forelæser. Hans forskning førte ham til teorien om en periodisk proces, som både måtte påvirke mænd og kvinder, og han mente, at disse rytmer kunne kortlægges gennem et helt liv. På grundlag af hans tro på, at individet havde både mandlige og kvindelige træk, konkluderede han, at alle havde et element af tvekønnethed i sig. Han konkluderede også, at der var en forbindelse mellem de rytmer, han havde fundet frem til, og den generelle udvikling og skabelse af individet – og af livet selv.
Fliess var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor nogle børn, som
konstant blev udsat for sygdomme, forblev immune i dagevis, for at bøje
under på en speciel dag. Ved at spore sygdomsforløb, feberudbrud
og død tilbage til fødslen blev Fliess overbevist om, at to
23-dages- og 28-dages-cyklus var fundamentale i livet. Fliess noterede sine
resultater i bogen Der Ablauf Des Lebens (Livets forløb), et 564-siders
stort værk, med hvilket han forventede at vække interesse for
sine teorier i lægeverdenen. Han blev skuffet. Kritikere bemærkede,
at selvom værket havde et væsentligt matematisk og statistisk
grundlag, skabte det kun forvirring hos læseren. En kritiker skrev:
"Fliess viser en bemærkelsesværdig bred viden om medicin,
matematik, genteori, botanik, zoologi, astrologi og psykologi.” Tre
yderligere bøger med yderligere dokumentation og manuskripter fra de
forelæsninger, som Fliess havde holdt ved adskillige møder. De
blev udgivet mellem 1909 og 1925 under titlen Mom Leben und Mom Tod (Om liv
og død), Das Jahrim Lebendigen (Livets år), Zur Periodenlehre
(Teorien om periodicitet). Fliess fik i sin forskning hjælp fra en matematiker
og – senere hen – af Hans Schlieper, en anden læge, som
lavede sine egne værker om livsrytmer under titlerne Der Rhythmus im
Leberedigen (Livets rytmer) and Das Jahr im Raum (Året i rummet).
I hans forskning i periodiske gentagelser i livet studerede Fliess også
arvede karaktertræk – særligt venstrehåndenhed, som
han tillagde en større påvirkning af sensitivitet – dvs.
feminine rytmer, som giver en højere grad af kreativitet, sådan
som det oftest ses hos kunstnere, komponister og forfattere. Han noterede
fødsler og død i forhold til familiebånd og etablerede
på det grundlag en matematisk forbindelse i ”blodets bånd”,
som kunne observeres gennem mange generationer.
Da han opdagede, at naturen syntes at have givet et indre “ur”
i mennesket, blev Fliess ved med at undersøge de regulære mønstre,
som påvirker alle livets faser.
